Fotograferet tæer på hotelværelset - et "kedsomhedsbillede"

Flyvinge + skyer - på vej til Spanien

Emil i Santiago

sigrid i Santiago

Ski..flot "lysekrone" i en eller anden kirke, husker ikke hvilken

Det indre af katedralen i Santiago

Emil i katedralen

Katedralen i Santiago

Emil på hotelværelset i Santiago

En plads i Santiago

Dukkemanden i Santiago. Sjældent har jeg grint så meget, som da han fik sine dukker til at danse. Børnene synes, jeg var rå-pinlig

Mer' dukkemand

Dukkemand igen...

Gade i Santiago

Udsigt over pladsen foran katedralen

Katedralen indefra

Sigrid i katedralen

Sigrid i katedralen

Manner hvor smart! Ingen osende stearinlys, kun små pærer der begynder at lyse, når man smider penge i

Her kunne man så vade ind, hvis man skulle have syndsforladelse. Det lignede en slags "telefonbokse"

Underbelyst katedral

Se lige, hvordan det overjordiske lys falder ind i kirken

Tårnet på katedralen

Vue ud over stadion i Barcelona

Margrethe foran fontænen foran katedralen

Og så igen!

Vores skæppeskønne WV Polo - den var hele turen. Servostyring og centrallås og hele svineriet

Margrethe elsker "sin" bil

Skinker en masse - hold kæft, hvor de lugtede

Margrethe og Emil foran stinkende skinker

Emil vasker VW

vi ER ret barnlige og syntes det her skilt var det sjoveste, vi længe havde set

Emil sover i VW ovenpå en udmattende tur tværrs over Spanien

Sigrid ditto!

På en rasteplads undervejs gennem Spanien

FC Barcelonas stadion

Guitarist i en kolonnade i Santiago

Sigrid, Emil og jeg var i Spanien sidste sommer. Oprindelig ville vi gå caminoen, men undertegnede fik  kolde fødder en uge inden. I stedet lejede vi en bil. Som en af mine venner grinende sagde: I er de første, jeg hører om, der har kørt caminoen!
Vi kørte tværs over Spanien fra Santiago de Compostela i vest til Barcelona og Figueres i øst - eller er det omvendt?! Desuden nåede vi også et smut til Andorra, hvilket bød på en ret spændende bjergtur i den lille, fine VW Golf, vi havde lejet. Den klarede alle hårnålesvingene til UG! For at komme til Andorra, kørte vi gennem en lille bid af Frankrig. Bagefter var vi ret stolte af, at vi havde nået at være i tre lande på en dag!
Vi ville egentlig også have været et smut i Portugal, men mor her kunne godt se, at pengene begyndte at blive små. Der er pokker til forskel på at købe sig et billigt sovested i et afsides kloster og så tjekke ind på 3-stjernede hoteller. Det kunne ellers have været lidt blæret at komme hjem og sige, vi havde været i hele fire lande på een ferie. Det må vi have til gode til en anden gang.
Det var vores første "rigtige" ferie i syv år. Det var sjovt at være af sted. Nogle gange var det kedeligt. Men mest af alt hyggeligt. Dog var de sidste seks dage, som vi tilbragte tilbage i Santiago, ulideligt lange. Vi boede på et hotel midt i et indkøbscenter i udkanten af den gamle by, og jeg kunne dårligt få has på tiden. Ungerne kedede sig også, men tog det temmelig cool. Men aldrig har jeg længtes så meget efter at komme hjem til min computer og skrive! Og det var jo godt nok, for da vi rejste, havde jeg kvalme ved tanken om nogensinde at skrive en linje mer'.
Spanien er selvfølgelig fuldstændig anderledes end Danmark. Sproget er uforståeligt, uanset om man har haft lidt latin og fransk i gymnasiet og sunget et par italienske arier, men spanierne er meget parate til at ville forstå. Kun en øffede om, at jeg måske skulle have lært mig sproget, inden jeg lagde vejen forbi A Coruña og fór vild! Ellers var alle ski..flinke og meget hjælpsomme.
Vi så Dalimuseet. Vi fór vild i Coruña og Barcelona. Vi fandt - mirakel! - FC Barcelonas stadion. Vi spiste hjemmebagte chokoladecroissanter hver morgen. Vi så kirker - børnene hadede når jeg, hver gang vi kom igennem en by, sagde: Skal vi ikke gå ind at se kirken?! - men de fulgte pligtskyldigst med. Vi så skabede hunde og gamle mænd. Vi så unge, smarte spanerinder og fuldstændig øde landskaber. En solsikkemark midt i en solnedgang og 100 vejrmøller på en bakke - det fås ikke smukkere!
Når det er sagt, så er der også McDonalds i Spanien. Vejskilte. Gode toiletter. Dårlige sandwiches på tankstationer. Klamme fyre. Søde mennesker. Nøjagtig som i Danmark...
Nedenunder nogle fotos fra rejsen - desværre af en ret ringe kvalitet, for jeg tog dem med mobilen. Men et lille indtryk kan det vel give.
(Desværre er alle billederne fra Figueres og Andorra gået tabt, da Emil og jeg byttede mobil, tst tst)

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...
Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

31.08 | 23:25

Så gode tekster, Margrethe! - Du bør samle dem og udgive dem på et tidspunkt! Husk også dine Facebook-tekster!

...
26.11 | 17:59
Brændt har modtaget 1
10.05 | 08:56
Ny bog har modtaget 1
31.08 | 23:23
Fotos - konf 09 har modtaget 1
Du kan lide denne side